Danmark - Somalia

Danmark opretter diplomatisk

forbindelse med Somalia

For først gang i over 20 år har Danmark formelt etableret diplomatisk forbindelse til Somalia. Det skete 17. december 2013 i Mogadishu, hvor den danske ambassadør Geert Aagaard Andersen formelt afleverede sine officielle papir som repræsentant for Dronning Margrethe og for Danmark hos Somalias præsident Hassan Sheik Mohamud.
 
 
Samtidig markerer genetableringen af den diplomatiske forbindelse afslutning på årtiers manglende officielt forhold mellem de to lande. Hvad det konkret vil betyde for de omkring 10.000 dansk-somaliere og de ca. 7.000 somaliske statsborgere i Danmark, er det svært at forudse.
 
Men i en verden som stadig formelt er delt i nationer, stater og lande, har somalierne rundt omkring i verden, herunder Danmark, i en årrække ofte lidt under at deres land manglede den nødvendige diplomatiske forbindelse, som er afgørende for økonomisk og politisk udvikling.
 
Danmark opfattes som hjemland

På trods af manglende diplomatisk forbindelse mellem Somalia og Danmark, fik folk med somalisk oprindelse, som flygtede fra borgerkrigen, en positiv modtagelse samt beskyttelse i Danmark. Efterhånden betragter mange Danmark som deres hjemland.

Hvis Somalia udvikler sig positivt, hvor den sociale, sikkerhedsmæssige og økonomiske udvikling stabiliseres og udbygges, vil dansk diplomatisk repræsentation i Somalia være gavnlig for dansk-somaliere og somaliere med opholdstilladelse, som igen vil arbejde eller bosætte sig i Somalia.

Styrke somaliernes image i Danmark
 
Der forventes at Somalia også snart udnævner sin ambassadør til Danmark. En sådan officiel somalisk repræsentation vil forbedre viden om Somalia, og den vil kunne styrke somaliernes image i det danske samfund.

Det er håbet, at 2014 bliver et år, som bringer Somalia tilbage til det internationale samfund, således at undertrykkelse, fattigdom, pirateri og ekstremisme for alvor kan forebygges.