AarhuSomali fortæller om
anti-radikaliserings indsats til BBC
Aarhus-modellen trækker internationale journalister til Aarhus for at snakke med politi og kommune. Flere af dem opsøger også AarhuSomali.
BBC journalist Tim Mansel besøgte AarhuSomali lørdag d. 2. maj og talte med (fra venstre) Ali Youssuf, Abdirahman Iidle og Mohamud Jama.
Journalisten, fra et af verdens mest ansete nyhedsmedier - det britiske BBC, var interesseret i at høre om AarhuSomalis deltagelse i indsatsen for anti-radikalisering, efter at have talt med Østjyllands Politi og Aarhus Kommune om Aarhus Modellen.
Repræsentanterne fra AarhuSomali fortalte om AarhuSomalis og de tilknyttede somaliske foreningers arbejde.