Festivalen stiller skarpt på udviklingen
i Somalia - pirateri og kvinders hverdag
Kvinders hverdag i Somalia
Foredrag af freelance journalist Vibeke Rask Grøn:
I Mogadishus sønderskudte og ødelagte gader, og mellem ruinerne eksisterer der en spillevende dagligdag. Her falbyder handlende deres varer, kvinder køber ind og gør rent, børn går i skole og bilerne sidder fast i trafikpropper.
Hver eneste dag gennem 22 års blodig krig og periodisk tørke er hverdagen på den måde gået videre for den somaliske befolkning. Der har været gode dage, der har været onde dage - og langt hen ad vejen har kvinderne faktisk været det kit, der har fået både familier og samfund til at hænge sammen.
Med ord og billeder skal vi en tur til Somalia og besøge forskellige kvinder for at se, hvordan den helt almindelige dagligdag folder sig ud.
Foredraget har titlen: "Dagligdag mellem ruiner, tørke og trusler." Det holdes kl. 16.30.