Foreninger

Nu er det på tide at stoppe

busning af skolebørn


Den stærkt kritiserede ordning med busning af skolebørn fra vestbyen til andre skoler i Aarhus er nu på byrådets dagsorden igen. AarhuSomali har i årevis, på vegne af adskillige forældre, forsøgt at få politikere i byrådet til at stoppe bus-ordningen, der i flere undersøgelser er dømt fejlslagen. Nu er det på tide at stoppe busning af skolebørn.
 
 
 
AarhuSomali vælgermøde:AarhuSomali vælgermøde


Livlig debat om ”ghetto”,

busning og stigmatisering

 
Der blev gået hårdt og kritisk til politikerne, som blev afkrævet kontante svar, ved AarhuSomalis vælgermøde 26.10. i Globus1, forud for byråds-valget d. 16.11.
 

Busbørn trives ikke:

Godt at byrådet

tager sig sammen

 
AarhuSomali hilser det meget velkommen, at Aarhus Byråd endelig tager sig sammen og sætter busning af skolebørn og hele dette område under en lup. Det er et stort skridt fremad. På baggrund af de alarmerende forskningsresultater forventer vi et resultat med langt bedre og mere forsvarlige ordninger.
 

AarhuSomali er klar til

Folketingsvalget

Flere møder har mobiliseret især unge dansk-somaliere til at stemme og til at stemme ud fra
hvem der vil gavne somaliere og andre etniske minoriteter i Danmark

 
 

AarhuSomali is ready for the

parliamentary election in

Denmark

Several meetings have mobilized especially young Danish-Somalians to vote and to vote from the perspective who will benefit Somali and other ethnic minorities in Denmark
 

AarhuSomali er nomineret AarhuSomali nomineret til Fællesskabsprisen 2015

til Fællesskabsprisen 2015

Læs mere og stem (nyt vindue)

AarhuSomali møderække:

Vi skal selv forme historien

Somalierne i Aarhus er kommet langt de seneste 10 år, med at præge medierne med egne synspunkter. Det skyldes organisering og mere professionelt arbejde - stadig frivilligt. Men fremover er der brug for at være proaktiv og arbejde for en image-ændring: Vi skal selv forme historien!
Sådan lød en vigtig konklusion på det 5. og afsluttende debatmøde d. 9.5. i AarhuSomali - FO-Aarhus møderækken.
AarhuSomali møderække med FO-Aarhus
Det sidste møde i møderækken blev brugt til at opsummere resultater fra alle møderne især med henblik på det videre arbejde.
 
Se referat af mødet  (nyt vindue)
 
 

Læren fra USA:

Somaliere har ressourcer og politisk

indflydelse

Hvad kan vi i Danmark lære af somalierne i USA? Dette spørgsmål var i fokus ved det 4. debatmøde d. 25.4. i AarhuSomali - FO-Aarhus møderækken. To oplægsholdere var med over Skype fra USA, den ene er Mulki Hussein, som har boet i Aarhus i 15 år.
Der blev talt om, at somalierne skal ud af 'kuffert-mentaliteten' og bidrage til samfundet. Erfaringerne fra USA viser, at det er vejen til, at somaliere opfattes som personer med ressourcer, og at somalierne kan få politisk indflydelse.
 
Said Hussein ved AarhuSomali debatmøde 25.4.2015
Fra København deltog Said Hussein, Somalia Diaspora Organisation, med et oplæg, der gav gode råd om organisering, samt et inspirerende slogan fra USA: ”Hvis du ikke deltager, eksisterer du ikke," hvilket mundede ud i opfordringen: "Alle i Danmark har pligt til at bidrage til samfundet."
 
 

Fordomme og diskrimination til

debat

To unge somaliere var oplægsholdere ved det 3. debatmøde, 11.4. i AarhuSomali FO-Aarhus møderækken, sammen med Jesper Holme fra Aarhus Kommune. Der blev diskuteret fordomme og diskrimination, og det var især unge og forholdet til den ældre generation af somaliere, der var i fokus. I debatten blev der desuden sammenlignet med forholdene i USA.
 
Mohammed Aden oplæg v. AarhuSomali FO-Aarhus møderække
"Jeg er somalier, og det er jeg stolt af. Men Danmark er mit hjem, og jeg har lige så mange rettigheder som andre," sagde Mohammed Aden i sit oplæg.
 
 

Stadsdirektøren i Aarhus:

Invitation til dialog

 
Ved det andet møde i AarhuSomali-FO-Aarhus møderækken rakte stadsdirektøren i Aarhus, Niels Højberg, hånden ud mod de forsamlede somaliere og inviterede til dialog med AarhuSomali. Han inviterede til et Round Table møde inden sommeren.
 
Stadsdirektør Niels Højberg og Mohamud Jama, AarhuSomali
 Stadsdirektør Niels Højberg i samtale med Mohamud Jama, AarhuSomali
 
”Der bliver lagt mærke til, at somalierne er mere organiserede end andre indvandrergrupper. I bliver en foregangsgruppe, som mindretal i byen,” sagde Niels Højberg i sit oplæg ved mødet d. 21.3.
 
Under debatten blev Aarhus Kommune af flere kritiseret for ikke at inddrage somaliere i byen, når det drejer sig om problemer og løsning på dem mht. integration af somaliere.
 
Stadsdirektøren var lydhør overfor kritikken.

”Vi har nok i mange år tænkt, at integration af somaliere var noget, vi skulle gøre for jer. Men jeg tror, at vi skal vende det om og lære at tænke anderledes. Vi skal blive bedre til at bruge jeres ressourcer. Vi skal invitere jer med i det,” sagde Niels Højberg, som derefter inviterede til Round Table møde inden sommeren.
 
 
 

Aktivt medborgerskab

Hvad kan vi lære fra USA om aktivt medborgerskab for aarhusianere med somalisk baggrund? Det er et af de centrale spørgsmål i en række debatmøder, som AarhuSomali arrangerer i samarbejde med FO-Aarhus. Første møde blev holdt lørdag d. 7. marts.
 
 
 
Oplægsholder ved første møde var Asim Latif (th på billedet i snak med Ahmed Jibril). Asim Latif er ekspert i kapacitetsopbygning af etniske foreninger. Han snakkede meget om identitet, som dansk / aarhusiansk / somalisk, og det gav anledning til diskussion blandt mødets 15 deltagere.
 
Det blev påpeget, at AarhuSomali som paraply-organisation for en række somaliske foreninger er velfungerende, med talsmænd, egen hjemmeside og styrke til at blande sig aktivt i den offentlige debat. Men det er afgørende, at medlemmerne i de enkelte foreninger også bliver inddraget, og det er en meget vigtig opgave.
 
 
Oplægsholderen snakkede meget om de konstante forandringer, der sker, og om vigtigheden af at have ledelse af identitet i forandringer. "Hvis I vil forandring, så skal I knokle," sagde Asim Latif.
 
Det vil AarhuSomali, så der blev diskuteret på baggrund af oplægget, og der er lagt op flere spændende oplæg og diskussioner i resten af møderækken. Næste møde holdes lørdag d. 21. marts med to oplægsholdere om emnet advocacy.
 
 
 
Debatmøderne er et oplæg til en studierejse til Minneapolis - St. Paul i USA, en rejse som AarhuSomali arbejder på at arrangere i samarbejde med Den Amerikanske Ambassade i Danmark.
 
 
Workshop på engelsk med indisk professor:

"Pluralisme og fred"

AarhuSomali er medarrangør af en workshop på engelsk med den indiske professor og social-teoretiker, Ananta Kumar Giri.
Han vil tale om, at i en globaliseret verden har vi en voksende mulighed for pluralisme og fred, men der er også trusler fra især den stigende nationalisme og populisme.
Hvad kan vi gøre, så folk på trods af deres forskelligheder vil respektere hinanden som ligemænd i Danmark og i en mere sammenhængende verden?
 
Lørdag den 25. oktober 2014, kl. 16.30.
Foreningernes Hus, Gudrunsvej 10 A, 8220 Brabrand.
Alle er velkomne - gratis adgang.
Arrangører: AarhuSomali, Integrationsrådet i Aarhus Kommune, Militærnægterkontoret, Århus mod Krig og Terror.

Bus-børn og Integrationsråd til

debat på AarhuSomali vælgermøde

 
Uddannelse og praktikpladser optog tilhørerne meget ved AarhuSomalis vælgermøde lørdag d. 16.11. forud for byrådsvalget d. 19.11. Flere udtrykte utryghed ved, om det er muligt for de unge at få uddannelse, praktikpladser og ikke mindst arbejde efter endt uddannelse. Nogle unge med somalisk baggrund rejste også problemet med at finde boliger, og især boliger, de unge har råd til.
 
Vælgermøde i AarhuSomali ved byrådsvalg 2013
 
De fire politikere var Jette Jensen, Enhedslisten (EL), Claus Thomasbjerg, Socialistisk Folkeparti (SF), Mohamud Jama, De Radikale (R) og Hüseyin Arac, Socialdemokraterne (S). De henviste alle til, at disse partier har stået bag at indføre sociale klausuler, der bl.a. går ud på, at en arbejdsgiver, der udfører arbejde for kommunen, skal oprette praktikpladser. Flere andre problemer blev rejst. Politikerne lovede at gøre noget ved dem.
 
AarhuSomali vælgermøde ved byrådsvalg 2013
 
Bus-børn og sprogscreening optog også vælgermødets deltagere, der overvejende havde somalisk baggrund. Aftenens største bifald fik Jette Jensen, da hun slog fast, at Enhedslisten vil have afskaffet ordningen med bus-børn, der årligt koster kommunen 15-17 mio. kr.
 
Mohamud Jama (R) talte om, hvor dårligt Nordgårdskolen havde fungeret, at mange børn havde lært alt for lidt, og at det var derfor, skolen blev lukket. Hüseyin Arac (S) mente, at ordningen med bus-børn er en midlertidig løsning, mens Claus Thomasbjerg er i midretal i SF i sin modstand mod bus-ordningen. 
AarhuSomali vælgermøde ved byrådsvalg 2013
 
Integrationsrådet og forslaget om at nedlægge det, blev også diskuteret. Alle fire politikere sagde, at de under én eller anden form vil bevare Integrationsrådet. Tidligere har EL og R meldt klart ud, at de vil bevare rådet, hvor Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard (S) ville have det nedlagt, mens SF ikke gav udtryk for nogen klar holdning. På mødet var de fire politikere enige om, at bevare Integrationsrådet, under én eller anden form, for at sikre dialogen mellem politikerne og de etniske minoriteter.
AarhuSomali vælgermøde ved byrådsvalg 2013

Det sidste emne, radikalisering, har tidligere fremkaldt stærke følelser, da der for fire år siden blev holdt konference om radikalisering udelukkende med fokus på somaliere, en konference som daværende borgmester Nicolai Wammen (S) var med til at arrangere. Alle fire politikere understregede, at radikalisering bestemt ikke er knyttet til særlige etniske grupper, og heller ikke til særlige religioner. Der blev bl.a. henvist til unge etniske danskere, der er så radikaliserede, at de er nynazister.
 
Vælgermødet sluttede af med en opfordring til alle, om at stemme ved byrådsvalget.



AarhuSomali holder vælgermøde og

opfordrer til at stemme ved valget

Som et led i AarhuSomalis kampagne for at få folk til at stemme til byrådsvalget d. 19. november, holder AarhuSomali et vælgermøde, hvor nogle af de vigtige emner for det somaliske miljø i Aarhus bliver sat til debat mellem kandidater fra fire partier.

Vælgermøde: Lørdag d. 16. november kl. 17-19

                        Globus1 - Gudrunsvej 3A - Gellerup

De fire emner er: Vælgermøde i AarhuSomali

Uddannelse og praktikpladser.
Integration og medborgerskab.
Sprog-screening og bus-børn.
Radikalisering.
 
De fire politikere er:
Mohamud Jama, Det Radikale Venstre.
Jette Jensen, Enhedslisten.
Hüseyin Arac, Socialdemokraterne
Claus Thomasbjerg, SF
 
Helt aktuelt
 
Vi har valgt de fire emner, fordi de optager folk meget. Helt aktuelt er det jo med emnet integration og medborgerskab, da vi lige for tiden er meget optagede af at forhindre, at Integrationsrådet i Aarhus bliver nedlagt. Vi vil høre, hvad politikerne mener om den sag og om de andre emner,” siger Abdirahman M. Iidle.
 
 

USA-somaliere: Pak kufferten ud

Somalisk besøg fra USA giver stof til eftertanke

Efter henvendelse fra den amerikanske ambassade i Danmark, har Somalisk Familieforening taget imod fire somaliere fra USA, vist dem rundt i Aarhus og holdt møde med dem.

"Somali Americans" kalder de fire tilrejsende sig, da aarhusomali.dk snakker med dem, kort før de skal til møde med en større gruppe aarhusianske somaliere.

De fire amerikanere til møde i Somalisk Familieforening, fra højre er det Hashi Shafi, Sharif Mohamed, Mohamed Diini og Ahmed Ibrahim. I baggrunden et par af de aarhusianske værter, Mahmoud Jama (stående) og Ali Abdi Yousuf.

"Vi har de amerikanske værdier, og vi kalder os somaliske amerikanere. Vi lever i 'mulighedernes land', og vi gør, hvad vi kan, for at udnytte mulighederne," siger Hashi Shafi, der er direktør for græsrodsbevægelsen Somali Action Alliances.

Han fortæller om adskillige somaliske amerikanere, som har stor succes i deres liv, og det gælder på mange områder i det amerikanske samund. Der er også forretningsmænd med million-forretninger.

"Til de danske somaliere vil vi sige: Pak kufferten ud. I kommer ikke tilbage igen. Det danske samfund er også fuldt af muligheder. Udnyt dem," siger Hashi Shafi, der sammen med de tre andre har været rundt i Danmark, i København, Odense, Kolding og Aarhus, før turen sluttes af i Aalborg.

Som de andre i gruppen fra USA er Hashi Shafi imponeret over Somalisk Familieforenings lokaler og faciliteter i Eckersbergsgade, hvilket kan inspirere hjemme i USA. Derudover er han den tålmodighed, som somalierne i Danmark udviser i forhold til, at de ofte går gennem store prøvelser i det danske samfund.

De fire somaliske amerikanere, der kommer fra Minnesota og Ohia, holdt møde med somaliske aarhusianere i Somalisk Familieforenings lokaler midt i Aarhus torsdag d. 12. september.


Somalisk Familieforening

samarbejder med DGI Idræt+

Tre unge fra Den Somaliske Familieforening har gennemført et fodboldtrænerkursus hos DGI Idræt+.
 
Efterfølgende har foreningen inviteret to konsulenter, Mads Willum og Rasmus Vibe, fra DGI Idræt+ til at holde oplæg i familieforeningens lokaler for unge og forældre.
 
 
Ved mødet blev der aftalt et fremtidigt samarbejde mellem Den Somalisk Familieforening og DGI Idræt+
 
 

Møde om situationen i Somalia

Tirsdag den 8. november holdt Aarhusomali sammen med Enhedslistens Antiracistiske Gruppe et møde med Ali Elmi, fra Marka i Somalia.

  Mødet blev holdt i Somalisk

  Familieforenings lokaler i
  Eckersbergsgade. Ali er
  Kasserer for STS Somalia,
  som er en NGO der laver
  humanitært arbejde i det
  sydlige Somalia.

 

  
Ali Elmi var inviteret til Danmark af STS (se www.intersol.dk) for at fortælle om situationen i Somalia. Der var et pænt fremmøde og efter oplæg fra Ali var der spørgsmål og diskussion.
 
 
 

 

Debat om pirater ved Somalia

AarhuSomali satte fokus på pirater, sikkerhed og humanitær indsats i Somalia ved et offentligt møde den 11. juni.

God debat ved møde om pirater ved Somalia

Mødet var meget oplysende om forholdene og gav anledning til en god debat om det alvorlige emne.
 
 

Teaterdag gav store oplevelser


Store Teaterdag i Gellerup gav store oplevelser

Store Teaterdag i Gellerup den 4. april var for mange af de lokale tilskuere en stor oplevelse, som gav anledning til eftertanke og snak om at bo i Danmark og blive integreret i samfundet.


                                 Læs mere om teaterdagen  
 
 
 

Somalisk bogmesse i Aarhus

Somali Community og Gellerup Bibliotek holder somalisk bogmesse på Gellerup Bibliotek fredag d. 27. januar, i samarbejde med forlaget Scansom fra London.

Abdirashiid Sheikh, formand for Somali Community    "Vi er meget glade og stolte over,
    sammen med Gellerup Bibliotek, at
    kunne præsentere somalisk litteratur her
    i Aarhus," siger Abdirashiid Sheikh,
    formand for Somali Community, der er
    en af de 13 foreninger i AarhuSomali.
 
 
 
Sheikh fortæller, at der til bogmessen vil komme flere somaliske forfattere. Dem glæder han sig til at møde.
 
Forlaget Scansom er den førende udgiver af somalisk litteratur i verden og har eksisteret i 12 år. På bogmessen vil Scansom præsentere over 160 titler, oplyser bibliotekar Lone Hedelund, Gellerup Bibliotek.
 
Indholdet i bøgerne dækker en bred vifte af emner: historie, sport, erindringer samt romaner for børn og voksne. Nogle af bøgerne er tosprogede.
 
Der vil blive holdt forskellige oplæg på engelsk. Alle er velkomne og der er gratis adgang.
 
Somalisk bogmesse, Gellerup Bibliotek.
Fredag d. 27. januar kl. 13.00-19.00
 
 
Opfordring til at stemme ved Folketingsvalget
 
Abdirahman M. Iidle taler med tilhørere ved AarhuSomalis vælgermøde  AarhuSomali holdt
   vælgermøde den 10.
   september i Gellerup,
   som et led i kampagnen
   for at få flere somaliere
   i  Aarhus til at stemme
   ved Folketingsvalget
   d. 15. september 2011.
   Ved mødet var der livliv
   debat mellem deltagere
   og politikerne.
 
Abdirahman M. Iidle i en diskussion med andre
deltagere i AarhuSomalis vælgermøde.                        Læs om mødet  
 

13 Foreninger bag AarhuSomali

AarhuSomali hjemmesiden er oprettet af 13 somaliske foreninger i Aarhus.

Formålet er at beskrive hverdagen og vilkårene for somalierne i Aarhus.

Følgende 13 foreninger står bag hjemmesiden:

  • Somalisk-Dansk Aktiv Kvindeforening
  • Den Somaliske Familieforening
  • Somalisk Lægeforening
  • Somaliske Unge og Forældreråd
  • Somalisk Kultur og Opdragelse
  • Somalisk Seniorgruppe
  • Somalisk Dansk Iftin Forening
  • Qaraabo Ungdomsforening
  • Somalisk Ungdom
  • Somali Community
  • Somalisk Ungdomsforening
  • Somalisk Familiehøjskole
  • Ssag Mahad